17 Apr
17Apr

De fem jubilarer er: Jan Rasmussen (øverst med anfører Kasper Larsen) 250 kampe, Jeppe Jørgensen 50 kampe, Mathias Bargmann 150 kampe, MAgnus Bitsch 50 kampe og Peter Christensen 250 kampe. Foto:Jim Hoff

I forbindelse med hjemmekampen mod Broager, 4-2 til Give, blev hele fem jubilarer fejret inden kampen. Det var anfører Kasper Larsen, der overrakte pokalerne til sine kammerater, mens holdets assistenttræner Jesper Jochumsen gav den gas med mikrofonen.

Af Jim Hoff - jimehoff@gmail.com 

Vores LokalAvis

GIVE: At fejre sine jubilarer på klubbens fodboldhold er en fin og vigtig tradition, og den har man været god til at opretholde i Give Fremad.  Tidligere var det den legendariske holdleder Sv. Aage Bach, der stor for dette, men efter at han i en alder af pænt over 90 er gået på pension, er det assistenttræner og anfører Kasper Larsen, der har taget stafetten op. Glimrende.

De fem gutter blev kaldt frem til stående applaus fra både publikum og modstanderne i følgende rækkefølge – selvfølgelig listet op efter kampantal.

Angriber, Magnus Bitsch 50 kampe 

Forsvar/midtbane, Jeppe Jørgensen 50 kampe 

Forsvar, Mathias Mortensen 150 kampe

Midtbane, Peter Christensen 250 kampe

Keeper, Jan Rasmussen 250 kampe….

Hvem bliver den næste i klub 300?

Derudover kan Mikkel Knudsen også forvente at blive hædret for sine 150 kampe, når han engang hen over foråret er tilbage på holdet.

Sammenlagt kan de 6 spillere altså brillere med 900 kampe på Gives 1. hold, ganske flot. Det store spændende spørgsmål er så, hvornår Jan Rasmussen og Peter Christensen runder den magiske milepæl på 300 kampe. De er begge meget tæt på i skrivende stund, skal vi hilse at sige fra Jesper Jochumsen.

Der er rigtig mange, der håber på at disse to Fremad-kæmper når denne enestående milepæl – for disse to jordnære og herlige knægte har om nogen været med til at tegne fodbolden i Give de sidste 10 -15 år.

Pt. befinder der sig 3 spillere i Give Fremads historik, der har over 300 kampe – og det er Martin Østergaard med 385 kampe, Kristian Rasmussen 356 kampe og Jørgen Sørensen med 347 kampe.

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING