01 Apr
01Apr

Angriber Jakob Kristensen var igen på pletten for Give med to scoringer, da hans hold slog aabenraa med 3-0. Dermed 2 sejre i træk til Give, der nu topper JS 2 rækken. Foto: Jim Hoff

Efter 4-2 sejren i Bramming i 1. spillerunde skulle Gives jyllandsseriemandskab følge op på succesen i sæsonens førte hjemmekamp på kunstgræsset på South Park Arena,. Solen skinnede, men der stor en pivkold isvind ned på anlægget – men heldigvis kunne de forfrosne tilskuere varme sig på en flot Givepræstation, der kastede tre points af sig. 

Af Jim Hoff - jimehoff@gmail.com

Vores LokalAvis

FODBOLD: 2 kampe, 2 sejre og dermed 6 points på kontoen. Det er status for Give Fremads jyllandsseriehold efter to spillerunder – og det må siger at være end godkendt for oprykkeren fra serie 1.

Lørdag var Aabenraa så gæster på kunstgræsset på South Park Arena, og med en lille journalistisk stramning kan man godt kalde det for et topopgør, idet begge hold havde vundet deres respektive sæsonpremierer.

Givetræner Kasper Bach-Jejsen havde i et længere optaktsinterview op til kampen fortalt Vores LokalAvis’ udsendte, at hans mandskab på en god dag kan slå alle hold i rækken – og det var dagens kamp et godt bevis på. Efter 5-8 urolige minutter i starten satte Give sig totalt på spillet. Det hen over opstarten indøvede presspil fungerede flot, og med medvinden i ryggen satte Give de gule fra Sønderjylland under et stort og tungt pres.

Aabenraa blev kun farlige efter dødbolde - her er det kaptajn Larsen, der har styr på gul angriber. Foto: Jim Hoff

Indøvede hjørnespark gav bonus to gange

Overtallet i possession og skabte målchancer udmøntede sig i to scoringer inden den tiltrængte varme pause-te. I det 35. minut var det altid giftige Jakob Kristensen, der sted til vejrs efter en indøvet hjørnesparkskombination og heade Give på 1-0. 10 minutter senere var det angrebskollega, Kristoffer Larsen, der også efter en indøvet hjørnesparkskombination nettede til 2-0.

Fin stilling at gå til pause på. 

- Det er jo fedt, når de kombinationer, man øver til træning giver bonus. Nogle gange går det galt, andre gange som i dag sidder det lige skabet, og det er en stor tilfredsstillelse som træner, konstaterede Kasper Bach-Jensen efter kampen.

Han kunne se sit mandskab håndtere modvinden i 2. halvleg på bedste vis. Mens Aabenraa forfaldt til lange bolde, der piskede ud over baglinjen godt hjulpet på vej af vinden, kontrollerede hjemmeholdet kampen med klog boldcirkulation nede på ’tæppet’. 

Frederik Lyhne spillede i dag på højrekanten, og det gjorde den fine boldspiller glimrende. Foto: Jim Hoff

Spillede noget bedre end i sæsonåbneren

- Vi kører den fint hjem, og får da også scoret ved Jakob Kristensen endnu engang i det 83. minut efter rigtig flot opspil mellem Jonas Hansen, Magnus Bitsch og Jakob Kristensen. Generelt spiller i i dag en meget bedre kamp end i Bramming, og det glæder mig, at vi også finder det gode spil frem. I dag havde vi valgt en 3-5-2 opstilling, og det fungerede fint. Gutterne spillede disciplineret og holdt alle vores aftaler. Aabenraa havde to chancer efter dødbolde, det var det hele. Og det er stærkt. Så jeg er virkelig godt tilfreds, lyder det fra Givecoachen.

Han kunne igen sætte kompetente folk ind fra bænken, folk der gik direkte ind og leverede varen og var med til at de grønne kunne holde momentum - og det er netop én af de styrkeområder, som Bach-Jensen fremhæver ved sit hold: Den fine bredde.

Jakob Kristensen header her Give foran 1-0 efter et hjørnespark Foto: Jim Hoff

Den dobbelte målscorer Jakob Kristensen blev for anden kamp i træk kåret til Man of The Match. 

Give stillede op med følgende spillere: Jan Rasmussen, Kasper Larsen, Frederik Lyhne, Nikolaj Knudsen, Jakob Kristensen, Kristoffer Larsen, Peter Christensen, Jeppe Jørgensen, Marinus Kristensen, Victor Snoghøj og Mathias Mortensen. Bænken bestod af denne fine trio; Pelle Rasmussen, Magnus Bitsch og Jonas Schütt Hansen.

Give spillerne lagde et rigtig hårdt og velkoordineret pres på aabenraaspillerne. Her er det Victor Snoghøj, de rhar godt fat. Foto: Jim Hoff

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING