Det var Jesper Uth fra Give Fremad bestyrelse, der fik æren af at overrække Sigrid og Svend Aage Bachs Mindepokal til klubkoryfæet Brian Sølund, der ved den lejlighed var ret tæt på at rødme af stolthed. Foto: Give Fremad
Fodboldklubben Give Fremad har afholdt generalforsamling, og her blev der ud over de faste punkter på dagsordenen også plads til at hædre én af klubbens meget markante personligheder. Brian Sølund, bedte kendt som B, var i fokus under punktet uddeling af Sigrid og Svend Aages Mindepokal.
Af Jim Hoff - jimehoff@gmail.com
Vores LokalAvis
GIVE: Det er sjældent, at man ser fodboldkæmpen Brian Sølund rødme,men torsdag aften var det meget tæt på, at kinderne gik i rouge. Her afholdt Give Fremad nemlig generalforsamling, og ved den lejlighed blev den inkarnerede fodboldmand kaldt frem, da Sigrid og Svend Aage Bachs Mindepokal skulle uddeles.
Pokalen gives til en person, der på alle kan kendetegnes som en vaskeægte klubmand! Og sådan en er Brian Sølund uden tvivl.
- I år gik pokalen til vores helt store klubmand Brian Sølund Kristensen. Brian har besiddet mange poster i klubben. Udover, at være spiller på førsteholdet igennem flere år, så har Brian også stået i spidsen for både første og andetholdet gennem mange år som træner. Brian har også været sportschef og stået for mange hyggelige arrangementer omkring seniorholdene, lyder det på Give Fremads hjemmeside.
På fodboldpause - så pas på, Hjulmand!
Her hedder det fortsat, at Brian af alle i og omkring klubben kendetegnes som en person, der altid har styr på tingene, møder altid forberedt op til træning og kamp, og som altid har en holdning til hvordan klubben kommer videre.
Der var også anerkendelse af at Brian Sølund er den person, som har bragt liv i firmafodbolden i Give igen. Et fantastisk arrangement, som hele byen nu nyder godt af, og som har haft flot opbakning.
I denne sæson holder Brian Sølund forboldpause for at hellige sig familien, men med de præstationer det danske fodboldlandshold pt. leverer skal Kasper Hjulmand nok til at se sig over skulderen. Det kunne være der stod en rask ung mand fra Give klar til at overtage tøjlerne, smiley.