12 May
12May

Lørdag den 20. maj  afholder Dansk Dalmatiner Klub en stor hundeudstilling på en naturskøn plet udenfor Riis Feriepark. Foto: Dansk Dalmatiner Klub. 

Hvis man er en hund efter camping, eller omvendt, så er der rig mulighed for at få sine ønsker opfyldt lørdag den 20. maj, hvor Dansk Dalmatiner Klub kigger forbi Riis Feriepark med en stor hundeudstilling.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk 

RIIS: Hvis området omkring Riis Feriepark lørdag den 20. maj genlyder af glade hundebjæf, så er det ikke så mærkeligt. Denne dag afholder Dansk Dalmatiner Klub en stor hundeudstilling på en naturskøn plet udenfor ferieparken. 

Arrangørerne kan meddele, at der i skrivende stund er tilmeldt i alt 70 hunde både fra Danmark og udlandet. Der vil blandt de 70 smukke hunde være både babyer, hvalpe, hanhunde og tæver, oplyses det yderligere. 

Der vil blive udstillet i følgende klasser: Hanhunde – juniorklasse, mellemklasse, åben klasse, championklasse og veteranklasse. Tæver – juniorklasse, mellemklasse, åben klasse, championklasse og veteranklasse. 

Keld Jensen fra Riis Feriepark kan oplyse, at caféen i forbindelse med udstillingen vil være åben, så man kan få lidt og spise undervejs. Så er man til store flotte hunde med store sorte pletter, så kunne man jo kigge forbi den 20. maj på Riis Feriepark. 

Dansk Dalmatiner Klub oplyser, at bedømmelserne af hundene starter klokken 10.30. 

Bonusinfo: Dalmatineren er en meget gammel race; men det vides ikke med sikkerhed, hvorfra den stammer. De ældst kendte europæiske afbildninger af en hund af dalmatinertype stammer fra Firenze ca. år 1360; men racen er formentlig ældre.

I 1700- og 1800-tallet havde dalmatineren sin storhedstid, hvor den især i England fungerede som ledsager til hestevogne. 

Dalmatineren løb under eller ved siden af vognene; sikkert især som dekoration; men måske har den også haft en rolle som vagthund.

Dalmatineren kom formentlig først til Danmark i 1800-tallet. Indtil omkring 1980 var dalmatineren en sjælden race. 

I perioden indtil 1996 var antallet stigende; men de senere år har antallet af registrerede hvalpe være støt faldende, og racen er i dag ganske sjælden, idet der kun fødes i alt 50 – 80 dalmatinerhvalpe pr. år.

ANNONCE:

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING