Historiens vingesus: Da Give blev en by - udpluk fra Små historier fra Give

Rotary Give udgav op til jul den lille historiske perle 'Små Historier Fra Give'. Bogen blev så stor en succes, at den nu er ude i 3. oplag. Foto: Jim Hoff

Hele 18 historier er det blevet til i Rotarys lokalhistoriske bog, Små historier fra Give. Bogen, der blev udgivet op til jul er både et velgørenheds- og lokalhistorisk projekt, idet overskuddet fra salget af bogen går til GISK og cykelpigerne, Julie Hölck og Ida Engstad, der i disse måneder cykler næsten hele verden rundt for at samle penge ind til af kræftramte børn. Vores LokalAvis vil med Give Rotarys tilladelse løbende grave lidt i den glimrende bog og bringe små appetitvækkere fra indholdet. Denne gang handler det om dengang Give blev en by.

LOKALHISTORIE: Landskabet i Danmark har naturligvis forandret sig løbende gennem tiden, men intet har formodentligt haft så stor indflydelse som opdyrkningen af heden, der for alvor tog fart efter nederlaget i krigen i 1864. 

Indtil da har området i og omkring Give hovedsageligt været lynghede og sandjord, der dækkede over et tyndt lag lerjord. 

I 1826 lyder en beretning, at 9/10-dele af arealet i de vestlige sogne i Vejle Amt var uopdyrket hede og flyvesand. Faktisk var der så lidt bevoksning, at det skulle have været muligt at se Horsens Tugthus fra de højeste punkter i Give.

Det er nok næppe helt sandt, men forholdene har bestemt ikke været gunstige. 

Alligevel har der boet mennesker her i hundredvis af år. Ved udgravninger er der fundet spor sf bosættelser fra den sidste del af stenalderen - bondestenalderen. Den slutted eomkring år 1700 før vor tidsregning.

Jættekvindens Høj?

Hvordan Give har fået sit navn er usikkert. Det kan være en sammensætning af to old-danske ord for kløft og høj. En anden formodning er, at navnet læner sig op ad ordet for jættekvinde og derfor betyder Jættekvindernes Høj. 

Sikkert er det dog, at Give nævnes første gang i skriftlige kilder fra 1280, hvor de jyske bisper sender et brev til alle sognepræster. 

De skal nemlig lyse Ridder Lage Røth i band, altså udelukke ham fra kirken, da han blandt andet har røvet kirkens gods i Goygh (Give). Der er næppe tale om selve kirken, men nærmere om herregården Donneruplund, der ejedes af kirken. 

Mellemstor landsby med 10 gårde og ét hus

Herregården var på den tid og i hundredvis af år fremover en storspiller i sognet. Donneruplund findes stadig, og er i dag i privat eje. 

I 1688 bestod GIve Sogn af 10 gårde samt ét hus med jord og beskrives som værende en mellemstor landsby. Ved en folketælling i 1787 var sognet beboet af 456 personer, men af dem var blot 61 bosiddende i selve Give by. 

Med industrialiseringen skete der, som i resten af Danmark, fra midten af 1800-tallet, en vandring fra land til by, GIve voksede støt og roligt i størrelse.  

Her ser vi udviklingen i indbyggertallet i Give over de sidste 116 år. Som mange ved er det et ønskemål for byen at nå op på 6000 indbyggere.Og den udvikling er nu allerede godt i gang.