Sofa-Jørgensen om byudvikling: Vi vil ha’ Legoland tilbage til Give og så laver vi DKs største kolonihave på Dyrskuevej!

Sofa-Jørgensen forklarer her sammenhængen mellem den manglende byudvikling og hvorfor Lego ikke kom til Give i sin tid. 

Sofa-Jørgensen er dette medies autodidakte klummeskribent, som ser både lokalområdet og verden med kritiske og humoristiske briller fra bunden af sin rustrøde 80’er Alcantara-sofa. Jørgensens intellekt er formet af en livslang hang til stegt flæsk med persillesovs og en indædt kærlighed til tyske Schlagerhits.

KLUMME: Her åbner vi med en lille fiffig snak om Give og byudvikling gennem tiderne. Foranlediget af et hurtigt fredagsbesøg på den lokale beverding i godt selskab. Og en efterfølgende passiar med fruen i Casa de Jørgensen.

-Du, Lillemor. Hørte lige nede på Bolle-Bents bodega, at Give i 60’erne sagde nej til at få både Legoland og en lufthavn til byen. Det var Bacon-Olsen, der havde hørt, at en eller anden klaphat i det daværende byråd i Give ikke ville skifte fra jævnstrøm til vekselstrøm, fordi “det kåstet får manne pæææng”. Og kun med vekselstrøm kunne man køre det der Lego-og flyvemaskinehalløj. Det var f….. da lige så klog en beslutning som at lægge en ukrainsk/hollandsk cannabisfabrik her i byen. Se lige hvordan det går med det. Det er sgu’ da helt ude i hampen med den spøgelsesfabrik ude på Dyrskydningsvej.

Lillemor, som besidder en stor pædagogisk rummelighed og livslang erfaring med bøvlede tobenede individer i de fleste aldersgrupper, havde netop tændt for den nymoderne ledningsfri støvsugerbandit fra Mike Tyson, så det eneste hun hørte, var ordene ‘cannabisfabrik’ og ‘Bolle-Bent’. 

Så det blev til den traditionelle hovedrysten efterfulgt af et opmuntrende overlærerinde-opråb om at “nu kunne jeg se at få fingeren ud og få skrællet kartofler og pillet jordbær”, i stedet for at snakke om Bolle-Bents velkendte ‘stofproblemer’. 

 Han er nemlig ret beset størrelse XXXL, men går gerne i stramtsiddende nylonskjorter størrelse medium, og dette efterlader et visuelt udtryk, hvor der er en del udflydende kød/flæsk, der kæmper for sin frihed. Til gengæld er han et klogt og visionært menneske, der har et stående bud på, hvad eksempelvis “spøgelsesfabrikken” på Dyrskydningsvej burde bruges til.

 - Hvorfor lader man ikke bare Danespo dyrke kartofler i hele skidtværket? Ja hvem ved, måske der også kan blive plads til et par rækker jordbær og lidt løg mellem kartoffelrækkerne. Nu hvor vi jo alligevel markedsfører Give i stor stil med skulpturbyen og Solhjulet som omdrejningspunkt, så hvorfor ikke lige knalde en stor trumf oveni med en lancering af Danmarks største kolonihave med hjemmeavlede grøntsager.

- Så kan folk besøge Solhjulet og afslutte festlighederne med at få lækre hjemmeavlede kartofler og jordbær med hjem, og så skal kommunen slet heller ikke bruge flere spildte kræfter på at markedsføre den åbenbart noget salgstunge jord, der stadig ligger ubenyttet hen i Give nordvest. 

- Ja, kommunen kan ovenikøbet hente lidt flere skattekroner hjem på det sandsynligvis bugnende salg af jordlige fortræffeligheder - for man kan vel næppe forestille sig, at der vil blive solgt en pose eller to uden om Skattefar her på disse kanter? 

- Stop nu. Du er jo decideret dum at høre på, lød det skarpladt fra Lillemor, da jeg introducerede Bolle-Bents geniale plan for hende lige mellem den stegte flæsk og rødgrødsdesserten.

- Nu har I sgu' da jord i hovedet. Kommunen vil da meget hellere lade jorden ligge brak, end at bruge den til kartoffelavl. De får garanteret meget mere i EU-støtte til den braklagte jord, end de kan tjene ind på at sælge kartofler og jordbær. Det kan garanteret heller ikke betale sig at sælge den til industri og håndværk, når alt kommer til alt. Det giver alt for meget bøvl med udvikling, flere arbejdspladser og alt for meget gang i byen, lød det med svidende triumferende humor fra kvindemennesket, der havde fået slukket for den larmende Tyson.

Nuvel, vi læser ganske vist ikke de samme aviser, Lillemor og jeg, men helt dum er hun ikke, og hvis der er nogen her i huset, der forstår sig på kommunal logik, er det netop hende. Det erkender jeg blankt, for jeg har aldrig forstået en pind af, hvad det er, der foregår. 

At greje den form for omvendt snedig tankegang skal der kvindelig logik til at gennemskue. Og hvem ved måske hun også ved lejlighed over en Pepsi Max og et par Nutellamadder på nymuret surdejsbrød fra det meget hemmelige sted i Østergade i Give også kan forklare, hvad der lige er, der foregår i bymidten.

 Eller rettere: Hvad det er, der IKKE foregår. Efter at kommunen i 2018, ja der var de igen, har besluttet sig for at køre bymidten og Torvet gennem den famøse “udviklingsmaskine” i kommunens mest driftige centerby, er der ikke sket en skid ud over et par bygninger har fået lov til at forfalde mere og mere. 

Meget apropos EU-støtte til braklægning! Og det kan jo være det der byudviklingshalløj “kåster for manne pæææng”. 

Har vi ikke hørt den før?