29 Mar
29Mar

Give Handel og Erhverv lancerer i dagen op til weekenden konceptet "Forårsjackpot", hvor der er 10.000 kroner på spil.Foto: Jim Hoff

BUTIKSLIV: Som en festlig og gavmild optakt til påsken lancerer Give Handel og Erhverv en rigtig kundevenlig kampagne torsdag, fredag og lørdag i denne uge. 

Her kan man forsøde påsketilværelsen, når man er på handelstur i Give.

Konceptet hedder ”Forårsjackpot”, og det er et koncept, hvor butikslivet i Give rundhåndet sætter 10.000 kroner på spil.

- Det foregår på den måde, at når man en af de tre dage har handlet i en af de butikker i Give, der er aktive medlemmer af Give Handel og Erhverv, så kan man udfylde sin bon med navn og telefonnummer og aflevere den i butikken. Man kan naturligvis få en kopi af sin bon, hvis man har brug for det. Så er man med i en lodtrækning, hvor man simpelthen kan vinde det beløb, der står på den bon, man har afleveret, forklarer Hanne Lund formand for GHE.

Lodtrækningen foretages mandag den 3. april, hvor et eksklusivt udvalg fra bestyrelsen i GHE trækker lod fra en stor kasse blandt alle de indkomne bonner. 

De heldige vindere får straks besked via telefonen, og Hanne Lund kan oplyse, at der trækkes bonner lige indtil beløbet på de 10.000 kroner er nået.

Endnu et fint eksempel på "det gode butiksliv i GIve".

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING