18 May
18May

Formanden for Give Lystanlæg, Benny Karlskov Larsen, forklarer her hvad der er op og ned i forhold til udtyndingen af bøgetræer i anlægget. Foto: Jim Hoff

I forbindelse med udtyndingen af bøgetræer i skoven omkring Give Lystanlæg er anlæggets formand, Benny Karlskov Larsen nu på banen med en redegørelse via Vejle Amts Folkeblad, så folket har en ide om hvad, der foregår – og hvorfor det foregår

Information til borgerne om livets gang i byen,

BYLIV: Vi har i Give Lystanlæg i længere tid skullet regulere i antallet af træer på arealerne. Både for at give mere luft til, at træerne kan vokse på sundere vis, og fordi de nærmeste naboer til anlægget i længere tid har været generet af nogle af træernes vækster og skyggevirkninger ved deres hjem. 

Derfor var det et kærkomment tilløb, da en skovservice-virksomhed kontaktede lystanlægget med et tilbud, der var svært at afslå. Den tilbød nemlig en sum penge for at kunne få de træer, som blev fældet. 

Denne sum penge er kærkommen for foreningen bag Give Lystanlæg, idet der er planer om at fejre stedets 100-års jubilæum for alle i byen til næste år. På den måde kunne vi jo slå to fluer med ét smæk, så det var jo bare perfekt. 

Vi er klar over, at der kan være noget problematisk ved at fælde træer i denne tid, hvor det netop er yngletid for fuglene. Og i skovarealet over mod Skovparken befinder der sig en større koloni af råger. Egentlig mødtes vi allerede for nogle måneder siden med skovservicefirmaet, som jo er en af landets største, og der fortalte de os, at det ville være bedst for vores skovarealer, hvis der blev tyndet ud ved at fælde hvert tredje træ.

 De fortalte os også, at de ville sørge for at gå i gang tre uger senere. Men vi så ikke noget til dem, før de dukkede for nyligt. Og ret hurtigt blev vi gjort opmærksomme på problematikken med ynglende fugle. På det tidspunkt havde de allerede fældet omkring 10 træer med rågereder. 

Men det skal så siges, at vi i foreningen har fået tilladelse til at regulere råger igen i år. Dog ved skydning naturligvis. De fugleunger, som var i de 10 reder, blev straks aflivet på helt human vis. 

Give Lystanlæg beklager meget, at foreningen ikke hurtigt nok var opmærksomme på problematikken, men alt er gjort i den bedste mening. 

Nu er skovarbejderne færdige med at fælde træerne. Tilbage er blot, at de skal omdannes til flis, hvorefter skovservicefirmaet om cirka 14 dage kører det hele væk,.

Vi erkender, at det nok ser lidt voldsomt ud lige nu med alle de væltede træer og køresporene, men skovfirmaet har fortalt os, at der vil gå omkring et år, og så vil man nærmest ikke kunne se, at de har været i gang.

Benny Karlskov Larsen, på vegne af Give Lystanlæg

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING