A. Boesenblk er blevet udnævnt til eliteforhandlere både hos Citroën og Peugeot - og det er man naturligvis både glade og stolte over hos i virksomheden her repræsenteret af fra venstre reservedelschef René Sewerin, indehaver Alex Boesenbæk og værkfører Patrick Lauridsen. Foto: A- Boesenbæk
Af Jim Hoff - jimehoff@gmail.com
Vores LokalAvis
ERHVERV: Dobbelt elite-forhandler! Det er denne nye flotte prædikat, som den lokale bilforhandler A. Boesenbæk i Give nu kan hænge op på væggen sammen med alle de andre udmærkelser, virksomheden har opnået gennem tiderne.
Den gode nyhed blev offentliggjort tirsdag formiddag af indehaver Alex Boesenbæk.
- Det er med stolthed, vi kan meddele, at vi her hos A. Boesenbæk A/S er udnævnt til både Peugeot og Citroën eliteforhandler 2023. Vi er én blandt blot tre forhandlere i hele landet, der opnår denne dobbelthæder, fortæller en glad og stolt Alex Boesenbæk.
Han kan ydermere berette, at hædersbevisningerne tildeles af K.W. Bruun Import A/S – den danske importør af Peugeot og Citroën – på baggrund af omfattende kvalitetsmålinger, kundetilfredshed og opnået salg.
En blåstempling af vores indsats
- Det er ikke første gang, vi her hos A. Boesenbæk A/S kåres som Dobbelt Elite-forhandler, konstaterer Alex Boesenbæk med synlig stolthed i stemmen. Alex Boesenbæk er særdeles stolt af, de parametre som ligger til grund for udnævnelsen.
– Det er jo en blåstempling af vores indsats. I det daglige måles vi på mange parametre, og der stilles høje kvalitetskrav til os. For at opnå Elite-status skal man virkelig lægge sig i selen og leve op til en lang række krav og målsætninger, ligesom vi selvfølgelig skal give vores kunder en ekstraordinær oplevelse. Importørens måling af kundernes tilfredshed vejer nemlig tungt i det samlede resultat.
Alex ved også godt, hvor denne anerkendelse skal adresseres hen, og hvem der skal have et skulderklap i dagens flotte anledning.
– Jeg er rigtig stolt af medarbejdernes indsats, og at det er lykkedes os igen at nå til tops, udtaler den tilfredse indehaver, der allerede har inviteret hele medarbejderstaben ud at spise.
Måske på en god fransk restaurant, når man tænker på, hvad det er for to bilmærker de dygtige folk hos A. Boesenbæk A/S sælger og servicerer, smiley!