21 Apr
21Apr

De unge mennesker var bare så klar, da de gik på scenen til den store forårskoncert torsdag aften på friskolen i Karlskov. Foto: Jim Hoff

Torsdag aften genlød friskolen i Karlskov af muntre ungdomsstemmer og god musik tilsat duften af hjemmebagt kage og rigtig god stemning. Skolen havde inviteret til forårskoncert, og her var samtlige elever på skolen på scenen enten som sangere eller musikere, hvor de med altid veloplagte musiklærer Elsebeth Lindegaard i spidsen præsenterede publikum for en række danske og engelske evergreens.

Af Jim Hoff – jimehoff@gmail.com 

Vores LokalAvis

KARLSKOV: Man må sige, at timingen var perfekt, da Karlskov Friskole torsdag aften havde inviteret til forårskoncert, for hvilken smuk solbeskinnet forårsuge med herlige knopskydninger i naturen vi lige har været glade vidner til.

Glade vidner var der også mange af, da skolens godt 150 elever klasse- og holdvis på skift gik på scenen torsdag aften for at levere en række både danske og engelske evergreens og hits for det naturligvis begejstrede publikum, der bestod af børnenes forældre, bedsteforældre og venner og bekendte.

Aftenens forårskoncert var et resultatet af et tæt på et helt skoleårs intensivt og kompetent arbejde i musiklokalet af musiklærer Elsebeth Lindegaard og eleverne. På Karlskov Friskole prioriterer man musik højt, samtlige elever fra 0.-6. klasse har obligatorisk musik, og i overbygningen er musik på skemaet som valgfag.

Her er det de ældste elever, der er på scenen ved Karlskov Friskoles forårskoncert med et medley bestående af Amazing Grace, Ind til dig og Forårsdag. Foto: Jim Hoff

En skole med egen musikskole

- Man kan godt sige, at vi har vores egen musikskole her på skolen. Ud over de obligatoriske musiktimer har vi også, hvor vi tilbyder kor (Spirekoret og Karlskovkoret), soloundervisning og instrumentundervisning. Og det er så alt dette, der kulminerer her ved forårskoncerten, hvor eleverne får mulighed for at vise, hvad de har lært hen over året, fortæller Elsebeth Lindegaard, der også gennem mange år har været kendt som den musikalske ildsjæl og inspirator ved Spotlight-festivalen.

Selv de små 15 nye Haletudser (førskolebørnene) var på scenen, selv om de ret beset kun havde haft en musiktime decideret målrettet mod aftenens program. 

- Men de kender jo rigtig mange af sangene i forvejen, for vi har jo en fast tradition her på skolen med at synge morgensang hver dag.. Og de elever i 7.8.-9. klasse, der ikke har valgt musik som valgdag, dem har vi lige ”lånt”, så de også kommer med på scenen. Og dermed er alle børnene med i forårskoncerten, og det syne sjeg bare er skønt, konstaterer Elsebeth med et stort smil.

Fællesprojekt for hele skolen

Normalt når man arbejder op til en større event arbejder børnene i en temauge, hvor skemaet brydes op, og hvor der kun er fokus på den forestående begivenhed. Men sådan har det ikke været med forårskoncerten i Karlskov.

- Eleverne har fulgt deres skema som normalt, og så har vi givet den ekstra gas i musiktimerne med at øve og blive helt klar til forårskoncerten. Og der har været kæmpestor opbakning fra kollegerne til det her projekt. Selvom det nok handler om musik, så føler jeg da helt klart, at det her et et fælles projekt for hele skolen, og alle har arbejdet med og bakket flot op. Også med de mere lavpraktiske opgaver, og det har betydet, at jeg har kunnet koncentrere mig 100 procent om børnene og musikken, siger Elsebeth og uddyber: 

- For eksempel sørger Anita for at eleverne får udleveret noder osv., inden de går på scenen, og når børnene går af scenen står Freja klar til at tage imod. Det betyder, at jeg kan blive på min plads foran scenen i direkte kontakt med børnene, og det giver tryghed for børnene, at jeg er der til at guide dem og hjælpe dem – og der kan jo også være lidt sceneskræk, vi lige skal håndtere.

- Dejligt vi endelig kan være sammen alle sammen igen

Skoleleder Per Nedergaard glæder sig over, at man på skolen efter et par års ”arrangementstørke” igen kan inviterer til stor fest. 

- Det er første gang, mens jeg er skoleleder, at vi nu kan holde et større arrangement, hvor vi inviterer alle forældre osv. ind på skolen. Coronaen ødelagde jo to af de store årlige events. Men nu er vi tilbage – og det er så dejligt, for vi har virkelig savnet de her gode store sammenkomster, hvor vi virkelig kan dyrke fællesskabet mellem skole, børn oh deres forældre, konstaterer skolelederen.

For Claus Brinch Sørensen. Der er skolens pædagogiske leder, handler sådan en forårskoncert om dagen op til ikke ”kun” om musikken. Der er andre fine værdier på spil. 

- Det her skaber en masse liv og fællesskab på skolen. Vi er sammen om tingene, her føler vi at vi 100 procent er sammen om at skabe en god forårsfest for både os selv, børnene og forældrene. Man kan jo se, at børnene stråler i det her, og vi ser også nogle børn blomstre op, fordi de får mulighed for at shine på andre måder end til dagligt. Der tankes selvtillid, og så r det jo også en lidt anden måde for eleverne at være sammen på – de skaber noget sammen, og det er vigtigt, pointerer Claus Brinch Sørensen.

Skoleleder Per Nedergaard byder her velkommen til den store forårskoncert - en event man har glædet sig til på skolen efter flere år med coronaaflysninger. Foto: Jim Hoff

Kræver en enorm tydelighed at styre 150 musikglade børn

At holde styr på godt 150 børn med musikken som platform kræver sin kvinde. 

- Det kræver en enorm tydelighed over for børnene, når man arbejde rmed så mange børn og så intensivt med musik. Vi er helt nede i detaljerne, og børnene ved præcist, hvad de skal gøre – og hvad de ikke skal gøre. Det er den eneste måde, det kam fungere på. Derfor er det også vigtigt, at mine kolleger også er klædt på til det her og kender alle aftaler osv., og at de er med hele vejen. Og det har de bare været. Så det har fungeret rigtig godt, tidsplaner er overholdt, og vi er bare så klar nu. 

- Også stor ros til eleverne, der har arbejdet disciplineret. De ved hvad de skal, og hvad de ikke skal – og på den måde er vi kommet godt i mål med det her ret store musikprojekt, lyder det fra en spændt, topmotiveret og glad Elsebeth, Lindegaard, inden første hold, de helt små fra indskolingen, med brede smil og lys i øjnen indtager scenen og helt symbolsk med forårets dejlige komme synger en afskedssalut til Kong Vinter.

Flere af eleverne gav dem som solister,og det var stort såvel for eleverne som for tilhørerne. Foto: Jim Hoff

Stærkt fællesskab funderet på musikken

Og så indtager børnene og de herlige unge mennesker ellers scenen på skift med korsang, solosang, solo klaverstykker osv. Vi stifter bekendts skab med nyere pophits, de lidt ældre evergreens, gode smukke danske klassikere. 

Vi ser unge mennesker springe modigt ud som solister på fineste vis, og frem for alt ser vi et stort tæt sammenhold og fællesskab udfolde sig med musikken som fællesnævner. 

Og det var akkurat lige så smukt og fint som det spirende forår.

Jovist, der er masser af musik i Karlskov friskole – både bogstaveligt alt og i overført betydning.

Du kan se masser af fotos fra koncerten her

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING