30May
Ulla Andersen kan 31. maj fejre 40-års jubilæum på Dan Cake. Her ses hun sammen med sin chef, KLaus Eskildsen. Foto: Jim Hoff
Det er faktisk familiens skyld, eller fortjeneste om man vil, men den 31. maj kan Ulla Andersen fejre 40-års jubilæum på Dan Cake. I dag er hun personaleansvarlig, men denne flotte karriere hos citronmånens hjemsted startede som så meget andet her i livet ved en tilfældighed. Det var Ullas mor, der i 1983 lokkede den unge dame på job hos kagefabrikken - and the rest is history, som man siger.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
JUBILÆUM: Avisens udsendte har siddet mange gange over for og sammen med Ulla Andersen, når der har været jubilarer, der skulle skrives om på Dan Cake. Altid i rollen som venlig og gæstfri vært i sin egenskab som personalansvarlig hos virksomheden.
Men denne gang er det Ulla, der ”sidder i saksen” i den varme stol. Hun har på dagen indkaldt forstærkninger i skikkelse af virksomhedens indehaver og administrerende direktør Klaus Eskildsen, der naturligvis også er klar til at give sit besyv med i samtalen med og om Ulla.
Sprogkyndig på natholdet
Hun er uddannet sproglig HH-student fra handelsskolen i Vejle med fransk, tysk og engelsk som hovedfag, og hun havde i bund og grund tænkt sig at ville videre rent karrieremæssigt af den sproglige sti. Men så var det, mor Anne Marie lige kom forbi med ”et godt tilbud”.
- Vi mangler afløsere på natholdet i produktionen på Dan Cake. Kan du ikke hjælpe lidt her? Og da min kæreste og nuværende mand, Jørgen, også arbejdede på natholdet, tænkte jeg, ok det prøver jeg så lige et par uger – og så skal jeg ellers videre og bruge min sproglige uddannelse. Og her sidder jeg så 40 år efter – jeg kom aldrig ud af Dan Cake igen, konstaterer UIla med et stort smil.
Hurtigt stod det klart for Ulla, at det var oplagt at blive på Dan Cake. I 1984 og 1987 kom de to børn Michael og Tanja til, og så var det såmænd ganske praktisk, at Ulla arbejde på nathold, Jørgen på aftenhold. D
et er dejlig tæt på hjemmet på Søndervang, og det betød, at de ikke skulle have deres børn passet i institutioner. Senere kom Sandra til, og i dag har Ulla og Jørgen i alt 5 børnebørn plus en på vej.
Håndlavede roulader – med snakketøj
- Ved at arbejde på forskellige skiftehold havde vi jo dagene og weekenderne sammen, men til gengæld var det lidt sværere at finde ferietid sammen, da vi jo arbejdede samme sted. I 1999 kom jeg på dagholdet i produktionen som operatør – sammen med min mor, og her fik jeg da både lavet håndrullede roulader og citronmåner. Det var jo en udpræget manuel arbejdsgang dengang, og jeg skal da lige hilse at sige, at der var godt gang i den gang, siger Ulla, hvortil Klaus Eskildsen med et skævt smil replicerer.
– Ja, og her taler du jo nok om snakketøjet, når du siger ”gang i den”. Den friske kommentar nikker den kommende 40-års jubilar ja til uden tøven og nævner så i flæng gode folk som Elvin Knudsen og Torben Fanø, der var linjeledere - og ivrige deltagere i snakketøjsmotionen.
- Og så har vores piger Sandra og Tanja da også arbejdet her, sammen med mine fætre Torben og Asbjørn, og min bror Ib har også arbejdet her som ovnpasser. Min niece Malene og min svigerinde Birgit har også arbejdet her, og derudover har min svigersøn Michal været ansat siden 2008 på lager. Og det har fungeret rigtig godt. Så jo, Dan Cake er da på mange måder et familieforetagende set med mine briller, konstaterer Ulla.
Ødelagde knæet i 2006 i biluheld
I 2005 skiftede Ulla så karrierespor, da hun kørte galt og fik ødelagt sit knæ. Dermed var det slut med det fysisk betonede arbejde, men idet Ulla gennem flere år havde taget tørnen som fælles tillidsrepræsentant, kunne daværende direktør Jan Møller Simonsen se et potentiale hos Ulla, der kunne udløses i den administrative afdeling.
Klassisk Dan Cake, at man tager godt vare på sine egne gode loyale folk og finder løsninger for dem internt, når det er nødvendigt.
- Her kom jeg til at sidde sammen med regnskabschef Tove Jørgensen og bogholder Ulla Jørgensen, og det var et par friske damer, der nok kunne kalde en spade for en spade. I 2006 kommer Claus så her til virksomheden som ny chef, og jeg kom så under ham. Han mente, at det var naturligt, at jeg kom under hans vinger, og det var da spændende med en ny chef. Han skælder aldrig ud, men han roser mig nu heller aldrig, lyder det fra Ulla med et stort smil og glimt i øjet hen mod Claus.
- Jamen Ulla er jo en frisk medarbejder, hun kan godt svare for sig, og det er fint nok, at vi kan sige noget til hinanden i en åben og direkte tone. Det er fint med noget værkstedshumor, det skader aldrig at grine lidt en gang imellem, lyder modsvaret fra Claus, der apropos ros dog har lidt i godteposen til Ulla senere i samtalen.
Som skræddersyet til rollen som personaleansvarlig
Fra 2006 til dags dato har Ulla været personaleansvarlig, en slags stabsfunktion, hvor hun passer HR-afdelingen og tager sig af ansættelser, opsigelser, ferie osv.
- Og den rolle passer Ulla rigtig fint til. Hun er godt inde i alt omkring overenskomster via sin fortid som fællestillidskvinde, pointerer Claus.
For Ulla er det vigtigt, at folkene i produktionen stadig ser hende som deres kollega – og hun holder også stadig en tæt forbindelse til den del af virksomheden.
- Jeg kan da godt mærke, at det er en klar fordel, at jeg har været i fagbevægelsen og interesseret mig for de her ting i mange år. Det kommer mig til gavn i forhold til mine kolleger i produktionen, at jeg også kender deres arbejdsbetingelser. Og langt hen ad vejen løser vi tingene på en fin måde på Dan Cake. Der var lige strejken i 2006, hvor det var tæt på at gå i hårdknude, og hvor ledelsen truede med at hente en busfuld tyske arbejdere herop. Men det løste sig, og i løbet af en uge var alle i arbejde igen, husker Ulla.
På efterløn om fem år
Hun er selv et godt eksempel på, at Dan Cake har mange medarbejdere, der bliver på stedet i mange år. En del af de medarbejdere, der startede på fabrikken i 1978, er stadig aktive, og det vidner jo om en god arbejdsplads, hvor det er godt at være. Ulla har, systematisk og ordentlig som hun jo er, lavet en gameplan for sit resterende arbejdsliv.
- Jeg er 60 år nu, og jeg arbejder 5 år endnu, hvor jeg påregner at gå på efterløn. Hvis jeg da ellers får lov til at blive her så længe. Og hvem ved, måske jeg bliver lidt ved ud over de fem år, man ved jo aldrig. Jørgen er 3-4 år ældre end mig, men jeg ved, at han venter nogle år med at gå på pension – tror heller ikke, at han er ret god til bare at gå rundt derhjemme. Men når den tid kommer, så vil vi da nyde vores sommerhus i Bork endnu mere – jeg elsker simpelthen det sted og ville egentlig gerne bo der året rundt. Men det vil Jørgen så ikke. Og så får vi jo endnu mere tid til at passe vores hund, Stella 4.0 – og der bliver endnu mere tid til vores børnebørn, siger Ulla.
Masser af ros fra Eskildsen – og røde kinder
Og så er det, Claus får lov til at runde denne samtale af på behørig vis – og får lejlighed til at komme med den ros, som fru Andersen eftersøgte tidligere, smiley.
- Man kan stole 100 procent på Ulla, og det er i min verden meget vigtigt. Hun er ihærdig og arbejdsom, en rigtig kulturbærer her i virksomheden, en person man kan regne med. Man kan altid komme i kontakt med hende – enten via mail elle telefon, også selvom hun er taget i sommerhus. Hun handler udelukkende i firmaets interesse, hun er altid glad, åben og ærlig – Ulla er simpelthen firmaets kvinde, lyder de flotte ord fra Claus.
Den ros tager den unge dame ind med stor fornøjelse, og lidt røde kinder, og gengælder de pæne ord.
- At jeg har været her i 40 år, skyldes helt klart, at det er en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger. Jeg har en god chef i Claus, en venlig og rar mand, som behandler folk ordentligt, Jeg får som sagt aldrig skæld ud – og nu har jeg jo lige fået masse ros, så det er bare fremragende, konstaterer Ulla med et stort smil.
Hvem betaler familiemiddagen?
I forbindelse med selve jubilæet den 31. maj holder Ulla ikke en større officiel fest på Dan Cake. Det kommer til at foregå helt internt med lidt smørrebrød, og så skal familien nok regne med at blive inviteret ud at spise lidt lækker mad.
Hvem der så skal betale den regning, kan Claus og Ulla jo så passende indlede en fin frisk debat om nu.
For der er vist et eller andet med, at den gode direktør skylder Ulla en god middag i forbindelse med et opkald til hende, mens hun var på ferie i Bork.
Kommentarer
