20 Mar
20Mar

MMM-event hos Restaurant Yang med musik, mad og meget vin blev en succes med udsolgt. Fra venstre er det musiker Rie Damgaard, restauratør Yiqin YAng og vinhandler Tommy Albrechtsen. Privatfoto

Butikslivet i Give kan så meget andet end blot sælge deres fine varer. Butikkerne er også gode til at finde på både sjove events, konkurrencer og arrangementer. I denne serie er Vores LokalAvis på rundtur i byens og områdets butikker, og denne gang landede vi hos Restaurant Yang, hvor den stod på live musik med lokal musiker og god mad den kinesiske menu.

Af Jim Hoff - jimehoff@gmail.com 

Vores LokalAvis

BUTIKSLIV: Restaurant Yang kunne hænge de røde lamper ud fredag aften den 17. marts, hvor restauranten afholdt event, hvor der både var live musik og god mad på hyggemenuen.  

Her var det Yiqin Yang fra restauranten og Tommy Albrechtsen fra Albrechtsens Vinhandel i Vejle, der havde fundet sammen i et fint samarbejde, hvor hovedformålet var at skabe en event, der kunne kræse for gæsterne, samtidig med at de fik et hyggeligt tilbageblik i den danske popsangs bagkatalog.  

- Konceptet var MMM, og det står for musik,mad og meget vin, forklarer Tommy Albrechtsen med et skævt smil, inden han uddyber:

- Vi havde entreret med musik fra vores lokal sangfugl, Rie Damgaard, og så stod den ellers på mad fra den kinesiske buffet med blandt Mongolian barbecue og sushi. Derudover var det mig, der leverede vinen fra min butik i Vejle, Albrechtsens Vinhandel, fortæller Tommy.

Der var helt udsolgt, da Restaurant og Albrechtsens Vinhandel fredag aften den 17. marts inviterede til mad, vin og musik-aften. Privatfoto

Vin, sang og god mad - den rette kombi

I dag kan man sagtens kombinere det at nyde en godt glas vin med fine og oplysende anekdoter, og her var det Tommy og hans wingman, Jesper Haagen fra Vin Med Vilje, der brillerede med deres viden om vin og deres høje niveau på humorbarometret.  

- Det var en fortrinlig aften. Alt gik på alle måder lige efter melodien. Vi havde udsolgt, Rie leverede supergod musik, og lækkerierne fra Yiqin Yang sad lige i skabet – alle maverne på gæsterne, konstaterer Tommy Albrechtsen.  

Han kunne også konstatere, at gode vine i høj grad løsner for stemmebåndene. Alle kunne, nynne eller brumme med på alle de kendte danske og udenlandske evergreens – og så bliver det næppe mere dansk og hyggeligt sådan en mørk fredag aften i marts, hvor den friske kombination af dansktopmusik og god mad fra østen ramte plet.  

- En rigtig fin aften og på baggrund af aftenens succes, tøver vi ikke med at sige, at vi er klar til version 2.0 senere, lyder det samstemmende fra Yiqin og Tommy. 

Kommentarer
* E-mailadressen vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING